Mia Lund Leed

Anbefaling

Jeg har bare sådan lyst til at rose babysvømningen i Aabybro! Jeg glæder mig til hver eneste tirsdag, hvor Hollie og jeg skal til svømning og have kvalitetstid sammen med en masse andre søde babyer, deres mødre og ikke mindst Allan og Birgitte, der som instruktører sætter rammen for en fantastisk halv time for forældre og barn! Vi bliver udfordret og lærer en masse samtidig med at vi føler os i fuldstændig trygge hænder med Allan i vandet! Han forsøger at tilpasse træningen sådan også min lille baby på 12 uger kan være med selv om hun ikke kan holde hovedet selv endnu. Birgitte går med i omklædningsrummet bagefter og hygge snakker med os alle. Fantastisk instruktører og meget professionelt og hyggeligt! Kan kun give mine varmeste anbefalinger til andre.

Nanna Lund Torp

Anbefaling

Aquasmile babysvømning er det bedste! Min skønne søn og jeg elsker at komme i vandet sammen med Birgitte og Allan! Det er sjovt, udfordrende og vildt stimulerende for børnene. Udover en rigtig god oplevelse, har vi desuden fået en masse dejlige billeder, samt en helt fantastisk video til evigt minde!:-) Som ekstra bonus er Allan og Birgitte de sødeste mennesker, og de er med til at gøre undervisningen endnu sjovere! Jeg kan kan kun give Aquasmile babysvømning mine varmeste anbefalinger.

Maria Louise Kjærgaard Christensen

Anbefaling

I morgen slutter en æra i vores familie. Da har jeg og vores yngste skud – og 4. barn – vores sidste svømmetime med Aqua Smile, som vi har fulgt siden vi for første gang var til babysvømning med vores ældste i januar 2008. Siden da er det blevet til utallige køreture fra vores hjem syd for Aalborg til både Brønderslev, Hjørring og Aabybro, hvor Aqua Smile har haft undervisning. Venner og bekendte har gennem tiden måbende spurgt, hvorfor i al verden vi kører så langt for babysvømning, når muligheden også foreligger i Aalborg, blot få kilometer fra vores hjem. Svaret er enkelt: Bedre babysvømning og bedre instruktører findes ikke. Og jo, vi har prøvet andet ved vores 2. barn af logistiske årsager. Efter få gange stod det dog klart, at ingen anden babysvømning kan måle sig med Aqua Smiles, og vi fik os arrangeret ud af de logistiske problemer og var tilbage – “hjemme” – i vandet hos Aqua Smile. Aqua Smile har gennem årene været med til at give vores 4 børn, min mand og jeg nogle fantastiske og uvurderlige oplevelser, evner og værktøjer, som vi altid vil tage med os, når vi hopper i vandet. I morgen er sidste periode slut for mig og vores 4. og sidste barn. En æra er slut og vi er yderst taknemmelige for alt, hvad Aqua Smile har givet. Vi vil glæde os over fremtidigt at følge Aqua Smile fra sidelinjen og glæde os over alle de børn og familier, der fremover vil få glæde af Aqua Smiles fantastiske undervisning, engagement og nærvær. Bedre babysvømning og bedre instruktører findes ikke.

Malene Badstue

Anbefaling

Har været så priviligeret at have begge børn til babysvømning. Den yngste har haft sin første sæson plask og leg, og hun elsker det. Vil til hver en tid anbefale Allan og Birgitte, to fantastiske mennesker, der lige går det ekstra skridt, der gør at man bare har lyst til at komme igen. Begge mine børn er helt fortrolige med vandet, og plasker derud af. Kan kun give Aquasmile den varmeste anbefaling og thumbs up herfra.

Maria Hammer Johansen

Anbefaling

Gik der fra jan 2019 og 5 perioder frem. Vil virkelig anbefale Allan og Birgitte. De er simpelthen så skønne at være sammen med, og man kan tydeligt mærke at de også nyder det og hygger sig. Der er trygge rammer, og de motiverer og hjælper hvis man er nervøs. Min søn Josef og jeg har virkelig nydt den tid vi har gået der

Sara Pedersen

Anbefaling

Aqua Smile og Birgitte og Allan er simpelthen verdensklasse mennesker som virkelig forstår at skabe en tryghed omkring en mor og hendes første tur i svømmehallen med sin lille guldklump. ❤️ Birgitte forstår virkelig at fange de helt perfekte moments under babysvømning og de billeder man får ud af det er virkelig guld værd da de viser en helt ny måde man er sammen med sit barn på. Jeg kan kun sige at jeg er yderst tilfreds med min omgang babysvømning i aabybro og det blir helt bestemt ikke sidste gange jeg kommer afsted.

Joanna Hardenberg Kjær

Anbefaling

Jeg er vild med Aqua smile. De yder en kæmpe service og er altid smilende og glade. begge mine piger har gået her og jeg ville aldrig have været foruden ❤

Marianne Cristensen

Anbefaling

Jeg kan næsten ikke beskrive med ord, så godt jeg synes jeres baby svømning er. Vi har været med i snart 2 perioder, og har allerede tilmeldt os endnu en periode. Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg vil anbefale jer til andre. I er bare de sødeste og dejligste mennesker,med så meget overskud til at snakke og hjælpe os hver i sær. Jeg skal hvert fald helt klart også gå til jeres svømning næste gang vi skal have en lille �

Maria Esko Harrig

Anbefaling

Babysvømning hos Aqua Smile i Aabybro, Allan og Birgitte er den bedste start på svømning, jeg har givet begge mine unger. Det er sjovt og udfordrende, men altid trygt, for både mor og barn. Her bliver du mødt med hjertelighed, varme, smil og god humor. Børnene udvikler tryghed i vandet og styrkes motorisk. Tusind tak til to skønne mennesker for en unique oplevelse jeg til enhver tid vil anbefale til alle forældre.

 

 

Babysvømning

Vi er startet til babysvømning i Aabybro, eller “dynamisk babysvømning”, hedder det. Holdet er for babyer/børn i alderen 8 uger til 2 år. Vi bader hver tirsdag i varmtvandsbassinet i 30 minutter. Forløbet er på 7 uger og koster 525 kr. Vi har lige meldt os til forløb 2, som er også er hver tirsdag i 7 uger. Vi betaler så yderligere 300 kr for alle billederne og video som bliver taget. Det synes jeg er et helt fair beløb. Billeder er simpelthen så gode. Der bliver fanget nogle super dejlige øjeblikke, med mig og Marius der bader.

Vi har selv fra han var helt lille, taget i svømmehallen med ham selv, eller sammen med nogle venner. Det har også været super hyggeligt, men ved at gå til babysvømning, lærer vi nogle nye ting og får leget i vandet, på en helt anden måde.

Der bliver svømmet, leget, dykket, kastet, hoppet, sunget osv. Alle mulige forskellige ting og sager laver vi og det er bare rigtig hyggeligt og rigtig sjovt 🙂

Der bliver som sagt taget billeder hver gang vi er der og om noget tid, bliver der lavet en film, som filmes under vandet, når barnet dykker. Det glæder jeg mig helt vildt til at se!

Den første gang, hvor Marius skulle dykke, var virkelig grænseoverskridende, da jeg ikke havde prøvet det før. Jo vi har da prøvet, lidt, men ikke på samme måde som vi gør her til svømningen. Sidste gang var der ” fri svømning” hvor instruktøren tog Marius under vandet, jeg stod lidt fra ham, og Marius svømmede så under vandet, hen til mig.

Marius holdte også selv ved kanten, uden min hjælp! Simpelthen så sej altså – igen var det lidt grænseoverskridende at give slip, men hey, han gjorde det sgu helt selv! 😉